En Movement ABC-test kan bruges til at identificere motoriske udfordringer ved dit barn.
Testen kan anvendes til børn i alderen 3 til 16 år.
Testen kan være relevant hvis dit barn:
Testen henvender sig til alle børn, hvor man kan have en bekymring for, om der er er tale om motoriske udfordringer. Det betyder, at testen kan være med til at vurdere, hvilke områder af barnets motorik det kan være relevant at rette en indsats imod.
En Movement ABC-test udføres af fysioterapeuter med viden inden for fysioterapi til børn også kaldet pædiatrisk fysioterapi. Fysioterapeuten kan bruge testen til at vurdere om og i hvilken grad, barnet har motoriske udfordringer. Baseret på testresultaterne kan fysioterapeuten få et overblik over, hvilke områder af barnets motorik, der er påvirkede. Med udgangspunkt i testen kan fysioterapeuten, i samarbejde med forældrene, lave en plan for relevant indsats til netop jeres barn.
Forløbet starter med en samtale med barnet og forældrene. Her taler vi bl.a. om, hvordan barnet klarer sig i hverdagen, og om der er specifikke bekymringer eller udfordringer, som forældre eller pårørende har bemærket. Herefter laver vi testen, hvor barnet bliver testet i forskellige opgaver. Der er fokus på, at testen er en sjov oplevelse for barnet, og opgaverne foregår derfor som lege. Efterfølgende aftales en ny tid til feedback på testen. Fysioterapeuten giver forslag til en målrettet indsats baseret på testresultaterne, som giver mening for forældre og barn.
Der afsættes cirka en time til den indledende samtale og testen af barnet. Efterfølgende aftales en tid til feedback på testen. Opfølgningen tager cirka en halv time, hvor fysioterapeuten kommer ind på testresultaterne og forslag til eventuelle tiltag.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere. Du finder vores kontaktoplysninger her på siden.
Vil du gerne booke en tid, kan du gøre det via vores online booking, som du finder lige her: LINK
Vil du læse mere om børns motoriske udvikling og læring – så klik her:
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide hvordan vi kan hjælpe dig.
BeneFiT er et fællesskab af fysioterapiklinikker med mere end 200 medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund - fordelt på 23 lokationer.
Klinikkerne er lokalt forankrede og fører en række forskellige tilbud og ydelser målrettet din sundhed og livsstil. BeneFiT arbejder primært med fysioterapi - men tilbyder også andre sundhedsydelser lige fra akupunktur til ergonomisk vejledning på din arbejdsplads.
Du behøver ikke at have ondt for at få det bedre.